23 October 2023
Med de nye funktioner kan Viva.coms kunder i 24 europæiske lande få adgang til deres omsætning næsten øjeblikkeligt og undgå at tabe salg på grund af netværksafbrydelser.
Viva.com, en førende europæisk cloud-baseret neobank, lancerer i dag to nye funktioner designet til at forenkle forretningsdrift på tværs af kontinentet.
Den første nye funktion, Real-Time Settlement, giver virksomheder, der anvender Viva.com næsten øjeblikkelig adgang til penge fra gennemførte betalinger. Transaktioner afregnes nu på under 60 minutter i modsætning til den tidligere ordning med afregning dagen efter.
Den anden nye funktion, Offline betalinger, minimerer risikoen for at virksomheder, der anvender Viva.com, mister et salg på grund af en ustabil eller afbrudt netværksforbindelse. Offline betalinger tillader automatisk accept af transaktioner foretaget med et fysisk kort, selvom en forretning ikke er i stand til at oprette forbindelse til et netværk på salgsstedet.
Viva.coms betalingsløsninger giver virksomheder i alle størrelser innovative værktøjer til at strømline driften og øge salget. Viva.com | Terminal-appen forvandler smart devices til kortterminaler, mens viva.com | Smart Checkout betalingsgateway øger konverteringsraterne med op til 21 %; begge med over 30 betalingsmetoder. Viva.coms platform til online og fysiske betalinger henvender sig til alle virksomheder – fra freelancere, taxaer, hoteller og restauranter til markedspladser i hele Europa.
De to nye funktioner vil i første omgang blive aktiveret for virksomheder, der har en viva.com | Account, som optimerer cash flow og omkostningsstyring. Real-Time Settlement og offline betalinger slutter sig til Viva.coms ekspanderende og innovative produktpakke til erhvervsdrivende, herunder firmakortet til at administrere, automatisere og overvåge virksomhedens udgifter, samtidig med at transaktionsgebyrerne kan reduceres ned til 0 %.
"Det sidste en virksomhed ønsker er at vente på pengene fra et salg, der allerede er afsluttet – eller endnu værre – at gå glip af et salg på grund af problemer med netværksforbindelsen. Med Real-Time Settlement og offline betalinger hører disse problemer fortiden til. Næsten øjeblikkelige afregninger, mulighed for 0% transaktionsgebyr og muligheden for at gennemføre salg selv ved udfordringer med netværksforbindelsen er funktioner, som vi hos Viva.com selv har designet for at understøtte vores forretninger, uanset deres størrelse eller placering,” siger Kostas Xiradakis, VP for Product and Growth hos Viva.com.